tirsdag den 17. juli 2012

Wisdom

Til trods for, at jeg er vild med hendes designs, er dette min første Kim Hargreaves kreation - men bestemt ikke den sidste! Jeg er nemlig rigtig godt tilfreds med min Wisdom.
Wisdom er en Chanel-inspireret trøje/jakke med et mønster af brede striber i henholdsvis glatstrik og dobbelt perlestrik. Desuden er der små lommer i en anden farve og en smal kantstribe på ærmerne. Opskriften er så velskrevet og nem at gå til, og jeg har fulgt den til punkt og prikke:-) Til efteråret har jeg set, at der faktisk kommer rigtig mange af den slags Chanel-inspirerede trøjer - ensfarvede med kanter i en kontrastfarve, så jeg må siges at være på forkant med moden:-)
Knapperne er fra Birthe Sahl og fuldstændig perfekte til.
Garnet er Rowans Felted Tweed. Det er lækkert at strikke med, og bliver utrolig blødt efter vask, men hvis ikke man passer gevaldigt på, så har det altså meget let ved at filte, og det synes jeg egentlig garnet er for dyrt til. Jeg har valgt en mere neutral farve end jeg normalt plejer at bruge, men den passer bare godt til min øvrige garderobe, fordi der er små blålige nister i tweed-garnet. Design: Kim Hargreaves Wisdom Garn: Rowan Felted Tweed Garn fra lager: Ja Anvendt: 350 gram Farve: Lys grå Købt hos: Pinde: Addi rundpind 3 og 3 1/2 Str.: L

25 kommentarer:

Fríða sagde ...

super flot klassisk tröje der kan bruges til det meste, hun kan sit kram hende Ms.Hargreaves, og så gör jo det superlækre garn sit også, og naturligvis dine fingerfærdigheder.
kh.fra Island
Frida

Irene sagde ...

Tusind tak for rosen Frida:-)

Strikkeheksen sagde ...

Så fik du også en Kim Hargreaves model og den er da bare blevet så fin med perfekt matchende kontrastkanter og knapper :-)

Krydser rigtig meget fingre for, at Wisdom ikke filter - det ville da være så ærgerligt - jeg er også helt vild med Rowans Tweed og kan ligefrem fornemme, hvor lækker den er :-)

Lisbeths Verden sagde ...

Utrolig pent arbeid du gjør, den kan du være stolt over :) Beth

ANNEPÅLANDET sagde ...

Utrolig fin jakke, Irene, og den kler deg så godt!

Trillemor sagde ...

Hvor ser den fantastisk lækker ud. Den tweed ville jeg rigtig nok gerne mærke.

AC sagde ...

Meget klædelig og fin cardigan.Fine detaljer!
Tidsløs og moderne i ét - det er ikke så ringe endda. Den kunne godt friste mig.

Fru Olsen sagde ...

Jeg er ellers ikke selv til cardigans, men denne er så absolut en jeg godt kunne tænke mig at kaste mig over.
I bogen Misty har Kim Hargreaves en model kaldet Lucy - den kunne meget nemt kombineres med dine smukke lommer og kanter.
Jeg strikkede i Geilsk tweed, som lugtede forfærdeligt og var hårdt at strikke med. Flere siger ganske vist, at jeg har været uheldig - når jeg nu kommer til DK skal jeg en tur ind til Somerfuglen med en rest og høre dem ad. Ellers vil Rowans tweed vist være et bekendtskan værd.

Tak for inspirationen.

Pia sagde ...

Hvor er den altså flot. Er vild med den turkise kontrast og knapperne til den lyse farve.

Kludemutter sagde ...

Den er godt nok fin og fræk med de lommer.Er vild med de kontraster der er på den.

Yt

Frujensensunikum sagde ...

Åhh hvor er den lækker og fin på den helt rigtige måde, hvor ville jeg ønske at jeg kunne strikke og læse efter de engelske opskrifter specielt Kim Hargreaves modeller.....suk suk !!

Kh Jane

Berit sagde ...

Wauw, den blev flot! Og med det matchende tørklæde i halsen er den bestemt et hit!

Birgitte Graversen sagde ...

Den er skøn med dejlige farver og flotte detaljer.

Ulla Røjkjær sagde ...

Du har da i den grad lavet en unik trøje. Hold da op hvor er jeg vild med den. Det kan godt være jeg kommer til efterabe..

Anonym sagde ...

Gratulerer med ennu en lekker jakke!

Et tips for å få i seg nok væske:
Ha glass stående på badet (toalettet)og drikk et glass vann hver gang du er innom.
Hilsen I (på chemo-kur)

Birgitte sagde ...

Hvor er den blevet flot! Skøn farvekombination.

Kirsten sagde ...

Hold da op, hvor er den flot !

Ruths datter sagde ...

Kjempefin jakke med fine detaljer. Håper du har det bra.
Klem

vibstrik sagde ...

Hvor er den smuk. Sikken en flot finesse med kontrasten i lommer og på knapper. Den er meget flot til dig:-)

Helle sagde ...

den passer bare rigtig godt til dig

mona sagde ...

Hvor er den sød. Det er meget charmerende med de dér brede striber af glat og dobb.perlestrik og god kontrastfarve. Jeg går og kigger efter en trøje til mig selv - måske skulle jeg prøve den?

Lea sagde ...

Wisdom er en meget smuk model, som nu også er kommet på min ønskeliste!

Skønne farver du har valgt og dejligt at være på forkant med moden :-)
Jeg har kun mærket på Rowans lækre Tweed, har endnu til gode at købe og strikke af det - når det sker skal jeg huske din "advarsel" om at det har nemt ved at filte. Tak!

Merete sagde ...

En virkelig fin cardigan, du har strikket. Jeg er også vild med Rowans felted tweed.

Helle sagde ...

Kim Hargreaves er en av mine favoritt designere. Synes at oppskriftene hennes er gjennomført enkle å arbeide etter, da de er veldig både godt og detaljert forklart.

Tror fargen kommer til å passe fint til resten av din garderobe. :)

dqpage sagde ...

For pokker hvor er den flot !!
hilsen Mona