søndag den 28. december 2008

Pynten pilles ned og pakkes væk


Jeg fik denne skønne strikketaske, som jeg havde ønsket mig, af Michael i julegave. Glæder mig til at tage den i brug.
Til gengæld fik Michael denne megastore italienske kogebog af min datter og svigersøn. Efter sigende skulle den være for italienere, hvad frk. Jensens kogebog er for danskerne. Mon ikke jeg kan glæde mig til en italienskinspireret middag til aften. Nu er vi i hvert fald grundigt træt af julemad.
Det samme gælder julepynt !
Lige så glad jeg er for at pynte op i hele huset d. 1. dec. lige så træt er jeg af at se på det efter jul. Så ned kom det hele i dag, og så bliver det pakket i en kasse og stillet et snedigt sted, som jeg så håber, jeg kan huske til næste år :-)
Derefter bliver der gjort rent, og så ser der selvfølgelig lidt "bart" ud i huset, men så kommer der friske tulipaner i vaserne. For allerede nu går vi mod lysere tider...

8 kommentarer:

Anne sagde ...

Også hos mig er julepynten pakket i kasser igen og det nyder jeg...også at vi går mod lysere tider..ikke så tosset :-)

Laila: sagde ...

Også her har vi pakket væk og lagt pä loftet. det er dejligt när det er overstået.

Lækker gave du har fäet dig!

Fru Kahr sagde ...

Sikke en skøn taske:-) Den kogebog ønsker min personlige kok sig også. Faktisk ville han have købt den i går, men den var udsolgt.

Herhjemme slutter julen første januar - men så er det også slut!

Mariann sagde ...

Sikke en dejlig taske ! Det lader til, at vi er mange der har fået julepynten taget ned... her har den været fremme siden 1ste søndag i advent, så nu er det nok :-)

Gitte sagde ...

Sikken en skøn taske. Har også kigget på den - bare i den røde farve. Men min Oilily taske er så rummelig, at der snildt kan være alt hvad jeg har brug for - også garn og pinde. Så behovet er dækket ;-) (lige nu).

Lyder da fantastisk med en italiens kogebog. Italiensk mad er min farvorit. Lyder meget bedre end sild og karrysalat lige nu!!

Julepynten for lov til at blive der til d. 1. januar, og så er det også slut, og utroligt dejligt at få "hjemmet" tilbage.

Helle : sagde ...

Skøn taske du har fået, men jeg kan ikke helt forliges med de farver man kan få dem i :-)

nynne sagde ...

hvor er du heldig Irene. Både med tasken og med den Italienske kogebog til din mand.
He er julen gså helt ovre og pakket væk - de lille adventskrans får dog lov til at nlive stående til 1. januar. Vi brænder det sidste nytårs aften.

eKirsten sagde ...

Den taske er godt nok smartere end de plasticposer, jeg slæber rundt med!
Jeg har det lige modsat dig m.h.t. julepynt. For det første pynter jeg næsten ikke op, og så sker det LIGE før jul. Til gengæld får det så lov til at hænge et godt stykke tid. Det er da sket at julen varede lige til påske her i huset.