mandag den 22. august 2011

Eksklusivt garn

Jeg har en hel del 100 grams bundter/nøgler med virkelig lækkert og smukt garn.
Sidste søndag da jeg ikke havde det specielt godt, tog jeg kassen med luksusgarnet frem og gik og aede lidt på alt det lækre garn, og jeg blev ved med at vende tilbage til det bundt jeg fik af Strikkesøstrene tidligere på året. Det er fra Fyberspates - håndfarvet og selvfølgelig i farven! Turkis med sølvtråd!
Nu skal der jo ikke strikkes hvad som helst ud af sådan noget eksklusivt garn. Det skal være det helt rigtige projekt. Jeg surfede lidt omkring på Ravelry og faldt over et tørklæde af Lace-dronningen Evelyn A.Clarke. Hun er virkelig uovertruffen når det gælder sjalsmønstre, og hendes opskrifter er velskrevne og nemme at gå til. Jeg synes stadigvæk ikke, at der er andre sjalsmønstre der overgår hendes Shetland Triangle, som jeg efterhånden har strikket en del gange:-)
Så jeg har lavet en lille overspringshandling inden Julie-kanten og sidder nu og rånyder at strikke med det skønne garn og den dejlige Evelyn-model:-)

15 kommentarer:

nynne sagde ...

Virkelig smukt garn du har fået der ! Jeg kiggede lige på hendes mønstre - og kan bestemt godt se hvad du mener. Tror det bliver et helt fantastisk smuk projekt du der har valgt

Fru Kahr sagde ...

Uha, det er vist noget luksusgarn fra Lene?
Det ser ud til at blive et lækkert tørklæde:-)

Berit sagde ...

Det ser ud til at blive et smukt tørklæde.

Dejligt at du kan finde lidt opmuntring i noget lækkert garn, når du har en dårlig dag.

Jeg vil også lige kigge lidt på hendes mønstre, for jeg har lidt lækkert garn, som vil egne sig godt til et smukt sjal eller tørklæde.

Lavendel sagde ...

Lækkert er bare ordet! Skal lige ha' fat i Ravelry ;.)

Ulla Røjkjær sagde ...

Der er ikke noget så opløftende som lækkert garn...
Ha en dejlig strikkemandag<3

Karin Grøn sagde ...

Det var dejligt at høre at man også kan bruge lækkert garn på den måde. Det er meget fristende at se den hjemmeside med sjalerne. Uha uha. Jeg glæder mig til at se mere til dit tørklæde.

Kirsten Amstrup sagde ...

Det kan jeg godt forstå du nyder, fortsat god fornøjelse.

Jette sagde ...

Køber også så mange af de der 100gr. bundter, for bare det at gå og kigge på dem, det er lige så stor glæde som at strikke af dem, og det skal nemlig være det helt rigtige projekt til sådan noget garn, og kan også gå længe og tænke over hvad det skal bruges til, for man tager jo ikke bare og laver noget retstrikket i det garn. Men smukt er dit garn og mønster, det bliver et dejligt tørklæde.

Lydert sagde ...

Det er dog en fantastisk smuk farve, jeg kan næsten fornemme, hvor blødt garnet er

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er jeg glad for, at du nyder at strikke med det - syntes det var så fantastisk, at der var ægte sterling sølv deri :-)

Det bliver et fantastisk smukt tørklæde :-)

injosa sagde ...

Det blir eit flott sjal og så fin farge som det har.

Pernille sagde ...

Lækkert garn burde indgå i listen over fabelagtige terapiformer..
Ae, ae, ae :)

Tine sagde ...

Sikke et smukt mønster du har fundet!
Det passer perfekt til det dejlige garn :-)
Line har givet hilsen videre!
Tak for det :-)

Helle : sagde ...

Åh hvor bliver det flot Irene, og det er jo en skøn farve til dig.

Håber virkelig at du snart får det bedre, men mon ikke at det nye blod kan give bare lidt energi for dig.

Knus
Helle

Citronmoster sagde ...

Det bliver et lækkert tørklæde. Fantastisk smuk farve :)