fredag den 22. januar 2010

Jeg har lige læst....

SLANGEHUSET af S.J.Bolton

Lad mig sige det med det samme - jeg hader slanger! Både de rigtig store og giftige og hugorme, snoge - ja selv stålorme er jeg bange for! Jeg går altid udenom slangehuset i Zoo, og jeg bryder mig ikke ret meget om at se film eller TV, hvor man kan risikere at se slanger.
Hvorfor i alverden vil jeg så læse en krimi med denne titel?
Det vil jeg, fordi forfatterens første bog "Offer" var uhyre velskrevet og spændende, og det samme gør sig gældende for denne roman.
Den unge kvindelige dyrlæge Clare lever afsondret i en lille engelsk landsby. Hendes ansigt er vansiret efter en tragisk ulykke i barndommen, og det får hende til at undgå andre menneskers selskab.
Da naboen finder en hugorm i sin lille datters vugge, kontakter hun Clare. Senere dør en mand af et hugormebid, og da det viser sig at være mord, bliver Clare meget mod sin vilje involveret i sagen i sin egenskab af slangeekspert. Snart vrimler det med hugorme og slanger allevegne.....
Du kan læse en længere anmeldelse her.
FAKTABOKS
Forf. : S.J.Bolton
Titel: Slangehuset
Udgivet: 2009
Forlag : Mrs. Robinson
Sidetal: 400

5 kommentarer:

Gitte sagde ...

Uf - jeg har det ligeså med slanger. Da jeg var yngre kunne jeg få mareridt af at se slanger, og jeg springer gerne kigget over hvis jeg er i en eller anden zooligisk have......

Men - bogen lyder rigtig god. Jeg vil skrive mig den "bag øret".

Merete sagde ...

Tusind tak for tippet. Den (dem) skal jeg læse. Jeg bryder mig heller ikke om slanger men elsker gode krimier.

Jeannette Mariae sagde ...

Tak for din anmeldelse af bogen, der straks vil blive skrevet på min bogliste. Den er altid rar at have liggende til inspiration.

God weekend, kære du ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Jamen, så skal du jo i hvert fald ikke se den, hvis den bliver filmatiseret :-) Lyder som en spændende bog :-)

Jeg er fascineret af slanger - og krybdyr i det hele taget. De er så anderledes og spændende. Da mine drenge var små, sad vi en dag og spiste vores medbragte frokost ved siden af en stor hugorme-han, der lå og sugede den første forårssol. Jeg trak tæppet en lille smule væk, da jeg opdagede hugormen og så sad vi og spiste vores frokost, medens vi kiggede på den ;-)

Annette sagde ...

Bogen lyder til at have været utroligt spændende.
Men hvis ikke jeg havde fået den anbefalet, så ville jeg nok ikke have valgt den, netop på grund af titlen, da jeg har det som dig når det kommer til slanger.
Vi havde af og til besøg af hugorme i sommerhuset og det lykkedes mig engang at komme op og stå på et bord i et spring, fordi der lå en hugorm og solede sig på terassen ☺