torsdag den 10. september 2009

Sensommersolskinsdag i september

Det er det mest vidunderlige vejr i dag!
Alligevel ved man, at efteråret er lige om hjørnet, for så snart solen er væk, er det så køligt, at en ulden trøje er påkrævet.
Og så er der mange af disse her!
Jeg bryder mig bestemt ikke om dem, men må indrømme, at dette er et meget flot eksemplar af en korsedderkop. Og stor!
Svær at fotografere, som den sidder der i sit store spind og svajer i vinden.

Roserne blomstrer ufortrødent og har masser af knopper, så jeg plukker buketter og tager indenfor næsten hver dag:-)

Æbletræet bugner af de skønneste syrlige Discovery-æbler. Nogle bliver spist nu - andre bliver gemt til vinter og indgår i en vitaminboost af friskpresset juice.
Lige om lidt bliver jeg nødt til at rejse mig fra min solskinsplet her på terassen, hvor jeg forener det nyttige med det behagelige. Om tre uger skal jeg holde Booktalk for en 7. klasse, så jeg er ved at læse/genlæse de bøger jeg skal tale om.
Men lige om lidt skal jeg mødes med en flok strikkeglade kvinder på Café "Hos Sofies Forældre".

9 kommentarer:

Fynpige sagde ...

Hejsa; altså ! jeg er bestemt ikke bange for edderkopper ! Men det foto får mig til at tænke på mine skoledage, hvor nogle drenge i klasse havde fyldt ca 10 døde korsedderkopper i mit penalhus !!.... heldigvis blev jeg ikke bange og tømt blot penalhuset og smed dem i skraldespanden !! Ha ha der fik de dumme drenge den !!

Strikkeheksen sagde ...

Jeg elsker september, den klare luft og den fantastiske himmel. Den bedste motionsmåned på hele året. Og så synes jeg, at det er dejligt at skulle bruge alle de skønne, uldne trøjer, jeg har strikket :-)

De smukke edderkopper og deres spind er fredede her hos mig, jeg synes det er så fantastisk, når duggen glimter i de fine spind. De bliver kun lige fjernet foran hoveddøren ;-)
God fornøjelse med strikkecafé :-)

Anonym sagde ...

Irene...hvorfor kunne jeg ikke finde den café da jeg var i Århus..ligger den ikke i centrum?
Jeg så efter den da jeg i sommer var på ferie i Århus, men havde jo ikke adressen.

Irene sagde ...

Fynpige - Godt det ikke var mig, for jeg er altså bange for edderkopper:-)
Lene - Ja september kan være en skøn måned, og selvfølgelig er det dejligt at kunne bruge al sit lune strik:-)
Anne - Hos Sofies Forældre ligger i Frederiksgade næsten helt oppe ved Rådhuset.

Helle : sagde ...

Sikke en skøn rose, og som Lene skriver så er det jo skønt at man kan begynde at bruge nogle at ens trøjer igen :-)

Mette Lykke sagde ...

Vejret er det skønneste septemper vejr med blå himmel og hvide skyer.
Sådan en edderkop som du viser bed mig forleden dag.. Ikke fordi det gjorde ondt, men forskækket blev jeg da lidt. Det er uroligt som de boltre sig for tiden de kopper.
Smil fra Ærø.

Gitte sagde ...

Lige nu viser vejret sig også fra sin bedste side. Det gælder om at få alt det friske luft og sol ind under huden, inden vi går i hi i regn og blæst ;-)

Vi har også en ordentlig "krabat" af en edderkob lige uden for køkkenvinduet. Imponerende spind.

Lyder spændende med opgaven for 7. klasse.

Samtal från min trädgård sagde ...

Her har vi haft smukke dage og en kold nat med kun +4, men det er så dejligt at sidde ude med sit strikketöj.
Vores strikkecafé begynder på mandag, så det ser jeg også fremimod.

Charlotte sagde ...

Skønne billeder - jeg har tilladt mig at uddele en pris til dig...hvorfor kan du se min blogside.