torsdag den 8. november 2007

Is there anybody out there ?

Er kommet bagud med opgaverne igen- igen. Undskylder det med at jeg ikke har så mange timer. Havde en 1. klasse til biblioteksorientering i tirsdags. De var rigtig søde og lo på alle de rigtige steder, da jeg læste min sædvanlige 1. klasse historie"Kong Stinkfod" for dem. Det hjalp også, at der foruden klassens lærer var en særdeles effektiv og biblioteksvant mor med til at styre poderne.
Har fået oprettet chat-konto hos både Messenger og Google, men som det kan ses af ovenstående, var der ikke rigtig nogen at chatte med. Synes det virkede noget mere besværligt, end da jeg chattede for omkring 10 år siden. Ak - ja :-)
Hjemme bruger vi af og til Skype, der kan vi både tale og skrive til familien på Grønland.
Glæder mig til lørdag, hvor manden og jeg skal i Musikhuset og høre/se Pink Floyd Project. Mon de lever op til forventningerne ? De har i hvert fald fået flotte anmeldelser, og vi kan jo mere eller mindre alle sangene udenad....

Ingen kommentarer: